Obligatorisk rådgivning i forbindelse med skilsmisse?

De politiske partier drøfter nu indførelsen af en obligatorisk rådgivning i forbindelse med skilsmissen

 

Obligatorisk vilkårsforhandling

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, alle de ressourcekrævende tiltag, der har været gjort siden jeg blev ansat i Statsamtet i 1997, med henblik på at forbedre det familieretlige system, læs effektivisere og økonomisere.

 

Indtil 2005 var det obligatorisk at skulle til en ”vilkårsforhandling” i Statsamtet for at blive separeret eller skilt.

Par, der søgte skilsmisse eller separation blev indkaldt til et møde, hvor de juridiske konsekvenser blev gennemgået. Det var nødvendigt at blive enige om vilkårene, for at Statsamtet kunne udstede bevilling – ellers måtte sagen i retten.
Derudover blev der, på mødet, vejledt om forældremyndighed, samvær og børnebidrag.
I langt størstedelen af sagerne blev parterne enige.
Måske kunne hver i sær have ønsket sig at optimere sin egen position, men med kendskab til regler og råd omkring børnene, så accepterede man et samlet resultat, hvor man havde myndigheden som en slags garant for, at det var rimeligt for alle parter og ikke mindst for børnene.

Frivilligt valg

Denne obligatoriske ”vilkårsforhandling” valgte man lovgivningsmæssigt fra 2005, at gøre frivillig – med det resultat, at kun en meget lille procentdel i dag vælger et møde i Statsforvaltningen.
De få, der gør oplever, et kort møde, hvor der godt nok vejledes om det juridiske, men rejser der sig spørgsmål til det, der virkeligt betyder noget, nemlig børnene, så udskydes disse til andre møder.

I stedet for at tage i mod det frivillige tilbud om møde i Statsforvaltningen, vælger i dag de fleste at blive skilt digitalt efter få klik på Statsforvaltningens hjemmeside og indbetaling af et gebyr.

Umiddelbart så nemt og ukompliceret, at mange glemmer at sætte sig ind i de juridiske, følelsesmæssige og psykologiske processer, der sætter i gang i forbindelse med en skilsmisse.

Skilsmissen er stadig tabubelagt og forbundet med grundlæggende følelser af skam, skyld og håbløshed. Det ønsker vi ikke at stå ved og derfor vælger de færreste at tage imod velmente tilbud om, ”den lidt mere besværlige”, hjælp i situationen.

Med støtte fra Staten og private fonde, har jeg har været med til at tilbyde næsten gratis tilbud om kurser og rådgivning til skilte, for der at konstatere, at det kun er et fåtal, der tager imod.

Er det for meget at kræve?

Ja, måske er det formynderisk at skulle tvinge forældre til rådgivning, men i visse situationer har man brug for, ikke selv at skulle forholde sig til, om man har brug for hjælp.

Jeg kan kun sige, at på baggrund af min erfaring, med tusindvis af vilkårsforhandlinger fra 1997-2005, så er der god fornuft i at indføre et obligatorisk møde i forbindelse med skilsmissen – som man også gør det i Norge.

Resultatet af, at man fjernede den obligatoriske vilkårsforhandling har været, at antallet af sager med konflikter mellem forældrene har eskaleret. Det være sig spørgsmål om børnebidrag, samvær og samarbejdet i det hele taget.

Den time til halvanden, forældrene brugte sammen til at få styr på det juridiske, praksis omkring samvær og gode råd til samarbejdet, var virkeligt godt givet ud.
Umiddelbart, var der måske en modvilje mod, at skulle konfronteres med den person, man ikke længere skulle leve sammen med.
Men når der ikke var nogen vej uden om, så gjorde man det, og kunne gå der fra med en afslutning på de vigtigste forhold omkring skilsmissen og ikke mindst børnene.
En kæmpe gave til sig selv, den anden og ikke mindst børnene.

Alternativet til at tage det møde, er for mange, at man ”hutler” sig igennem og lader alle de problemstillinger, der forholdsvis nemt kunne løses, udvikle sig til årelange konflikter, som systemet har meget svært ved at afhjælpe.

En kæmpe hjælp for børnene

Heldigvis kommer de fleste godt igennem en skilsmisse. Men for alle er skilsmissen en sorg og en krise, man for en stund har brug for hjælp til at komme igennem.

Når vi især tænker på skilsmissens største tabere, børnene, så gælder det om, at der så hurtigt som muligt bliver skabt et nyt fundament, de kan stå på, med en sikker bro mellem mor og far, som gør, at deres liv stadig hænger sammen.
Ved at give forældrene en lille håndsrækning i den sværeste tid, vil det blive nemmere og hurtigere at komme igennem og en opbygning af den nye hverdag kan begynde.

Et system, der træder i kraft per automatik

Når du får konstateret en alvorlig sygdom, stopper du ikke op og rynker på næsen af, at lægen sender dig videre til eksperter på sygehuset eller stiller spørgsmålstegn ved om det nu også er obligatorisk.
På samme måde, vil der kunne indføres en naturlighed i, at det system, der kender skilsmissens konsekvenser for familien, vil kunne give den nødvendige rådgivning, for at alle kommer godt videre.

Så ja, lad os komme tilbage til den obligatoriske ”rådgivning”, der bør indeholde både juridiske og psykologiske aspekter.

Jeg har ofte oplevet, at det er misforståelser omkring det juridiske eller det psykologiske forløb hos sig selv, den anden og børnene, der forstyrrer det nødvendige samarbejde efter en skilsmisse.

For nogle vil et enkelt rådgivningsmøde ikke være nok – og man kunne her igen overveje den norske model, hvor der efter det første obligatoriske møde tilbydes mægling – altså efterfølgende frivilligt forløb.

 

24.03.18 Birgitte Dejgaard