Nyt skilsmissesystem

Det nye system er nu vedtaget

Lange og grundige overvejelser og forhandlinger mellem de politiske partier er nu vedtaget, og det indebærer en række væsentlige ændringer af det skilsmissesystem, som vi kender det i dag.
Systemet træder i kraft den 1. April 2019.

Formål

Hovedformålet med de gennemgribende ændringer er at hjælpe børnene mere nænsomt igennem skilsmissen.
Formålet søges imødekommet ved at imødekomme forældrenes mere ligedeling af forældreansvaret, inddragelse af barnet i hele processen, tilbud tilpasset den enkelte families behov og behandling af skilsmissen i ét system.

Statsforvaltningen nedlægges

I stedet for Statsforvaltningen oprettes der et Familieretshus, som skal håndtere de ”mindre konflikter”. Registrere aftaler og træde til med tilbud om hjælp og konflikthåndtering.
De mere indgribende afgørelser skal træffes ved Familieretten, som også skal tage sig af de sager, som Fogedretten hidtil har behandlet.
Der ønskes en tilpasset overgang mellem de to enheder, som skal sikre, at der ikke, som i dag, starter en helt ny proces, når sagen sendes i retten.
I det hele taget skal der være et samlet vidensfundament, der gør, at de forskellige myndigheder arbejder sammen – så man ikke som borger oplever, at man bliver kastet rundt mellem systemer(kommune, statsforvaltningen, retten), uden at disse på nogen måde ”snakker sammen”.

Familiens behov

Når man henvender sig i det nye system, Familieretshuset – vil det første der sker være, at der foretages en screening – der placerer sagen i ét af tre spor:

Grønt spor – Her registreres parternes aftaler
Gult spor – Her tilbydes konflikthåndterende rådgivning
Rødt spor – Her vurderes problemtyngden at kræve særligt fokus og tilgang.

Man undgår herved, at alle sager mødes med samme tilbud, som derfor har svært ved at rumme de meget enkle sager samtidig med de højkonflikte.

Børneenhed

For at understrege hovedformålet med ændringen, nemlig børnenes trivsel, skal der etableres en enhed for børnene, hvor der tages hånd om børnene gennem hele processen bla. ved, at de kun skal have kontakt med de samme få personer i systemet.

Refleksionsperiode

Der har været diskussioner om, om fjernelsen af den oprindelige obligatoriske separationsperiode har gjort det for ”let” at blive skilt. De overvejelser har ført til, at der indføres en refleksionsperiode på 3 måneder – hvor børnene skal kunne blive i deres vante omgivelser, samtidig med, at forældrene tilbydes hjælp til at håndtere og forstå børnenes reaktioner på skilsmissen.

Den obligatoriske rådgivning, der også har været omdebateret, er resulteret i et obligatorisk digitalt forløb – men resten vil være rådgivningstilbud, som forældrene kan tage imod eller lade være

Delt bopæl og delt økonomi

Udgangspunktet vil i rekflektionsperioden være ”delt bopæl” for barnet og det skal også derefter være muligt at aftale delt bopæl på sigt.

Den delte bopæl vil også skulle afspejle sig i muligheden for at dele økonomien, herunder tilskud fra det offentlige.

Hvad opnår vi med et nyt system?

Der har været gjort en del tiltag indenfor systemet igennem de seneste år.
I 2007 fik vi også en reform, en ny Forældreansvarslov og et nyt énstrenget system, hvor formålsparagrafferne lignede de nuværende til forveksling.
Hovedformålet var også dengang fokus på barnet, forsøg på at skabe èn indgang til systemet og indførelsen af tværfaglighed – for ikke at overlade de følsomme emner til jurister alene.
Der skydes nu oceaner af mio. i en ny ændring, og jeg håber, at formålet lykkes bedre end sidst.

Vi ved alle, at Statsforvaltningen er en udskældt størrelse og at det nuværende system efterlader rigtig mange mennesker med store frustrationer.
Børn har brug for forældre, der håndterer skilsmissen på en måde, hvor de kommer mindst muligt i klemme.
De fleste forældre er selv i sorg og krise over skilsmissen og har brug for hjælp for at kunne hjælpe børnene, og jeg er bange for at et obligatorisk digitalt rådgivningsforløb vil passere, på samme måde som de aftalevilkår, vi uden videre krydser af, når vi handler på nettet. Der er så meget andet at forholde sig til i forbindelse med en skilsmisse.

En fælles vidensbank vil spare tid, ressourcer og frustrationer for dem, der bliver kastet rundt i systemet og – det håber jeg virkeligt, kommer til at virke denne gang.

Endelig tænker jeg også at det at have forskellige tilbud til forskellige konfliktniveauer vil gøre en forskel.
Ved at kunne koncentrere indsatsen, der hvor der virkeligt er brug for den, bliver der forhåbentligt bedre resultater i de ”tunge” sager også.

Alt i alt gode intentioner, som forhåbentligt ikke bare kommer til at virke som gammel vin på nye flasker.