Økonomien stjæler fokus fra børnene

 

Skilsmissen går ud over børnene

barn bisidder

Det værste ved skilsmissen er, at den går ud over børnene, som på ingen måde ønsker sig at familien skal splittes op i to.

Langt de fleste forældre har dog som deres erklærede mål, at skåne børnene så godt som overhovedet muligt.

Men!  Når det kommer til stykket er det dog alligevel de færreste, der som moderen, der i kærlighed til sit barn vælger at give det til den anden ”mor”, da det bliver klart, at Kong Salomons løsning på striden om barnet går ud på at hugge det over i to.

Vi kæmper for at få mest mulig tid sammen med vores børn og gør det vel fordi vi oprigtigt mener, at vi har det bedste at give.

Tidligere var det almindeligt, at børn fik bopæl hos mor og samvær med far hver anden weekend, måske lidt udvidet eller med en enkelt dag i den modsatte uge.
I takt med det stigende skilsmisseantal og fædrenes tiltagende deltagelse i børnenes opvækst, har lovgivning og praksis imidlertid ført os et andet sted hen.
Der aftales i dag i stort omfang deleordninger, ligesom der også lovgivningsmæssigt nu er skabt grundlag for at træffe afgørelse om samvær på op til halvdelen af tiden.

Men hvordan finder man så ud af, om en deleordning er den bedste for vores børn?
Sagen er, at der ofte spiller andet end hensynet til børnenes bedste ind, når beslutning om fordeling af tiden skal tages.
En ting er den dyrebare tid med børnene, man efter skilsmissen kommer til at give afkald på. Noget andet er de muligheder, der er for hjælp til forsørgelse af børnene.

Tilskud og bidrag

Som det er i dag, er det den, der formelt bliver registreret som bopælsforælder, der får tildelt ydelserne fra det offentlige.

Dvs. almindeligt børnetilskud på 1385 kr. pr.barn/kvartal og samlet ekstraordinært tilskud på 1412 kr./kvartal, uanset hvor mange børn der er, når blot man er enlig forsørger.

Hertil kommer børnebidrag fra den anden forælder, som fastsættes til normalbidraget på i alt 1333 kr/måned, hvoraf grundbeløbet på 1180 kr. forhøjes med hhv. 100/200 og 300% i takt med at bidragspligtiges indtægt stiger.

Hvis der imidlertid etableres en ordning, hvor børnene er stort set lige meget hos begge er der udgangspunktet, at der ikke pålægges børnebidragspligt. I praksis vil det sige at, hvis samværet er med mere end 6 overnatninger på en 14 dages periode, fastsættes der normalt ikke børnebidrag.

Det hænger sammen med, at man så forventer, at forældrene deles om forsørgelsen.

Økonomien har stor betydning

Det er selvfølgelig ikke uden betydning for de fremtidige etableringsmuligheder efter skilsmissen, hvilke økonomiske ressourcer, der er til rådighed.

Denne kendsgerning medfører, at der ofte under forældrenes kampe om børnene også ligger en velbegrundet kamp om økonomi.

Økonomi er i denne sammenhæng ikke et særligt sympatisk argument og derfor kommer det element til at ligge under overfladen af de argumenter, der i øvrigt bringes på banen for at få retten til børnenes bopæl og et samvær, der ligger over/under grænsen for, om der tildeles børnebidrag.
Når vi forsøger at løse konflikter mellem uenige forældre uden at forholde os til dette grundliggende element, så risikerer vi kun at opnå lappeløsninger, der holder for en stund.

Følelserne af at blive snydt eller af systemet uretfærdigt behandlet, ligger og ulmer og kan få en lille ubetydelig uenighed til at fremstå som endnu et eksempel på det umulige samarbejde.

Og det er præcis disse evindelige kampe, der udspiller sig åbenlyst eller ved iskold krig mellem forældrene, børnene ikke kan holde til i længden.

De har brug for at mærke, at der opstår et fredfyldt samarbejdsklima med en bro mellem mor og far, der er sikker at færdes på.

Lav aftaler om forsørgelsen

Så længe lovgivningen lægger op til denne skævhed mellem forældre, om man får status som bopælsforælder eller samværsforælder, vil jeg derfor stærkt anbefale, at fordeling af økonomien omkring børnene bliver taget med som et legitimt element, der selvfølgelig også skal tages stilling til i forbindelse med skilsmissen.

Når der er fundet en rimelig løsning på de økonomiske forhold, også omkring børnene, vil de fleste andre forhold falde på plads og det bliver igen muligt at have fokus på, hvordan man som forældre giver børnene, det de har brug for efter skilsmissen.

Birgitte Dejgaard, 6/10 2017

 

Skilsmissebørnenes åndehul

Skilsmissen trækker ringe i vandet

I dag bliver mere end halvdelen af os skilt.

1/3 af danske børn har skilte forældre.

Men! Det store antal gør det ikke lettere for de implicerede. Skilsmissen medfører sorg og krise for både børn og voksne.

Dertil kommer alle dem, der står på sidelinjen.

Hvordan skal man forholde sig, når ens nærmeste bliver skilt?

Af frygt for at gøre det forkerte gør nogle ingenting – andre gør for meget og kommer med sin ”hjælpeiver” til at bære ved til det bål, der i forvejen brænder lystigt mellem det skilte par.

En sorgproces

Den sorgproces, som følger med efter skilsmissen er tung at komme igennem, men den er nødvendig for, at man før eller siden kommer ovenpå igen.

Når man ikke selv er direkte ramt af skilsmissen, gennemgår man ikke den proces og det kan være svært at følge med og forstå, hvordan ens datter, der for et par måneder siden erklærede sin eks. som psykopat, nu er villig til at lade børnene tage med ham på 14 dage sommerferie til Mallorca.

Måske fristes man i den situation til at udtrykke sin undren, verbalt eller nonverbalt og det kan godt være, at det umiddelbart giver god respons, diskret at minde sin datter om de mange kvaler, der er gået forud. Men det virker ikke fremmende for den helingsproces datteren gennemgår og slet ikke den nødvendige relation til den anden forælder, der er under opbygning.

Børn har antenner

Skilsmissebørnene fornemmer alt, hvad der er på spil i de voksnes verden.

Hvordan er stemningen? Hvad bliver der sagt? Hvordan lægges trygget i det, der bliver sagt?

Så ikke alene kan man komme til at bremse den naturlige sorgbearbejdning, der bringer skilte forældre tilbage til en fornuftig relation til hinanden, man kan også komme til at besværliggøre børnenes gode og nødvendige relation til begge forældre.

80:20

80 % af skilsmissebørn kommer godt videre efter fars og mors skilsmisse – dvs. Langt de fleste. Men der er stadig en stor del, der ikke gør.
Hvad er det så der gør forskellen?

Det er afgørende for børnene at forældrenes skænderier hører op og det er afgørende, at der er et netværk omkring børnene, der kan støtte op i en tid, hvor forældrene selv er for påvirkede af sorg og krise til at give dem den ekstra omsorg, de har brug for.

Der er mange stressende faktorer forbundet med skilsmissen for børnene.

Indgribende og grundlæggende tab i et barns liv samtidig med at barnet skal forholde sig til en helt ny tilværelse bestående af nye hjem, nye relationer, nye omgivelser….

Skilsmissen er også for børnene en sorg, som mange kommer til at gå alene med.

Det gør de fordi de ikke selv kommer og beder om hjælp, men forsøger at samarbejde og gøre deres for, at situationen mellem mor og far ikke forværres.
Børn har brug for hjælp og støtte i sorgen og de har brug for at kunne holde fri fra alt det, den nye hverdag fører med sig.

En konfliktfri zone

Det er her man som pårørende kan komme til at gøre en forskel.
Ved at tilbyde et fristed, hvor børnene kan snakke om det der er svært, uden at skulle tage hensyn til mor eller far, eller de kan lade være kan man være med til at udgøre lige netop den stødpude børnene har brug for. Det, der skal til for at skilsmissen ikke, for ikke bliver en ubearbejdet sorg eller krise, der sætter sig spor for altid.

Ved at tilbyde det fristed for skilsmissebørnene, har man givet den direkte berørte af skilsmissen tid og plads til sorgbearbejdning samtidig med, at man kan give lige nøjagtigt det børnene har brug for – et åndehul, hvor de ikke skal tage hensyn til den situation mor og far er havnet i.

August 2017