Min datter vil ikke tale med mig længere


Vi blev skilt for 8 år siden og har nogenlunde fundet ud af tingene. I starten skændtes vi over alt muligt, men ikke mere. Vi snakker kun sammen om det mest nødvendige. Min datter, der nu er 13, har hele tiden taget skilsmissen så godt. Hun  har været nem at have med at gøre og har haft det godt med den deleordning vi aftalte helt fra start. Nu er hun begyndt at være sure og utilnærmelig. Hun vil ikke snakke med mig og det giver problemer mellem moren og mig også – fordi vi jo har været vant til, at datteren kunne give besked, hvis der var noget.

Jeg ved virkeligt ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg vil jo gerne have, at hun er her halvdelen af tiden, men det er ikke så rart, når vi slet ikke kan snakke sammen mere.

Hvordan får vi det sagt til vores børn?

Efter 12 års ægteskab har min kone nu besluttet, at vi skal skilles. Jeg ville ønske, at der var noget at gøre, men det er der ikke. Det næste er så, hvordan vi får det sagt til vores børn.

De er 3, 7 og 9 og jeg ved, at det vil knuse dem fuldstændigt.

Jeg har truffet beslutningen - skilsmisse

Hvorfor går vi fra hinanden?

Skilsmissetallene er enorme og derfor trænger spørgsmålet sig på og svarene er mange:

“Vi havde for travlt, det var for hårdt med små børn, vi var for forskellige, vi kunne ikke snakke sammen, vi blev for optaget af os selv, vi voksede fra hinanden…”

Den norske psykolog Sissel Gran inddrager i sin bog Det er slutt nye perspektiver og sige,r at der er langt mere grundlæggende udfordringer på spil. Når vi ikke længere føler os genkendt/anerkendt af vores partner, begynder det at gå ud over vores identitet og for at undgå helt at gå til grunde i forholdet, kan det blive nødvendigt at forlade det.

Det behov vi netop søger opfyldt i parforholdet for tryghed, nærhed, at blive elsket og anerkendt, som den vi er, bakket op når noget udefra har været udfordrende er også det, der gør netop denne relation så særlig sårbar. Når vi begynder at blive usikre på hinandens oprigtighed, sætter vores alarmberedskab ind og vores forsvarsmekanismer tager over… vi begynder selv at trække os og orienterer os ud af parforholdet. birgitte dejgaard skilsmisse

Fordi vores partner er blevet en integreret del af vores identitet, vil den manglende bekræftelses negative konsekvenser komme til at nage og vokse og til sidst overtage helt, så vores identitet svinder ind.

Manglen på bekræftelse opleves som tilintetgørelse af selvet eller egen identitet eller som det kan udtrykkes ” Hvis du ikke anerkender mig, hvis du ikke synes, at jeg dur, hvis du ikke vil have mig, når jeg viser, hvem jeg er må jeg forlade dig, da jeg er i alvorlig fare sammen med dig, idet du kan knuse mig og gå til grunde som individ”

Man kan vælge at blive i parforholdet og stille og roligt være vidne til sin egen opløsning eller at forlade det for at ”redde sit døende selv”.

Det er et interessant perspektiv, som også giver grundlag for fornyede tanker om årsag og ansvar for, at så mange må tage den svære beslutning – og den måde vi håndterer tiden efter skilsmissen.

Læs mere i min næste blog

Pas på kærligheden

For at kunne elske din “næste”, må du begynde med at elske dig selv. Lyt til din sjæl og bliv et autentisk og ægte menneske. Vær opmærksom på, hvor dine egne grænser er og hvordan, du møder et andet menneskes grænser.

Læs mere